orvieto – corleone
C. kommer i snak med folk alle steder.
I går gik han på gaden i Orvieto, og bag ham kom to lidt lurvet klædte personer gående med et par store kufferter.
Den ene var kolossalt høj og stor, den anden ret lille.
Begge var mørkhårede og havde overskæg.
C. hæftede sig ved den dialekt, de to talte, og sagde straks til dem:
C: ” Sikke en dejlig siciliansk dialekt!”
De to fremmede: “Kender De Sicilien?”
C. elsker Sicilien, så det var ikke svært at falde i snak.
C: “Hvor kommer I fra?”
De to fremmede: “Vi er fra Corleone (udtalt: korleåååne).
C: “Hvad laver I her i Orvieto?”
De to fremmede: “Vi er lige kommet ud fra fængslet”.
C: “!” … “Opfør jer nu ordentligt!”
De to fremmede: “Bare rolig, vi laver ingen røverier her på egnen”.
***
PS: Corleone har en Piazza Danimarca med en skulptur af Søren Kofoed.
***
sidste skoledag
På litteratursiden er der en dejlig tekst fra Pia Juul. Om at være fremmed og høre til på en og samme tid.
Om at være ung og stå midt i noget, som man ved er enestående, men som man ikke har sproget til at beskrive.
Nogle af os er så heldige at være jævnaldrende med skribenten og får således et ekstra pift af genkendelsens glæde.
Fremragende.
*
Fik lyst til at bladre i gamle dagbøger. Men det var alt for kvalmt.
*
hjernen vil ha’ sine
flerumættede
min grådige tunge
vil slikke salt
jeg står sky
i brynet
uden for ringen
om alt det hvide
remix
Vildsvinene kommer tæt på om natten. Jorden er gravet
op omkring oliventræerne og ved gyngestativet
helt tæt på huset.
I dag læste jeg et digt om et vildsvin
med børster og vrede øjne.
Jeg går gerne mellem egetræerne i skumringen.
Håret flyder ud i himlen og sammen med træerne.
Nede ved deres rødder er mit ansigt, en lille hvid trøffel
nogen kan snuse op.
bladrer
… i “Kote 0″.
Jeg skrev kort dengang. Kort men
måske ikke skarpt nok.
Jeg har forsøgt at bevæge mig væk fra den
korte form, men inderst inde drømmer jeg om
at skrive kort og skarpt. Kort som før.
Endnu skarpere end før.
Drømmer.
Altså.
*
går over en natlig bro
månen hænger under den
som et blodæble
klamrer sig til duften af træ
håber flodens jernlugt
vil bringe mig sikkert over
(fra Kote 0 – 2003)
oversættelse af digt
Bodil Zalesky oversætter gerne italienske digte.
På hendes blog diskuteres oversættelsen af dette lille digt af Giuseppe Ungaretti:
SOLDATI
Si sta come
d’autunno
sugli alberi
le foglie
Et meget lille digt, som til gengæld kan være vanskeligt at oversætte.
Her er mit forsøg:
SOLDATER
At være som blade
på træerne
om efteråret
Desværre har jeg ikke lige Annemette Kure Andersens Ungaretti-oversættelser ved hånden. Er der nogen, der kan hjælpe?
status
- Jeg synes Facebook er kedeligt. Det eneste positive er hyggen ved at finde gamle venner. Ellers synes jeg, at det er den nemme løsning.
- Twitter? Det er sjovt. Det stadig en nem løsning, men den åbne form, hvor man følger og lader være, som man har lyst, tiltaler mig. Det er sjovt at gå på opdagelse, og man kan virkelig støde på spændende ting.
- Så er der bloggen. Som mange har forladt til fordel for FB, desværre. Jeg elsker at følge mine yndlingsblogs. Der er heldigvis nogen, som holder ved. Bloggen er ikke uddød endnu, selvom dynamikken blev lidt langsommere. Måske fordi det trods alt stadig er det bedste sted til deling kombineret med noget mere fordybelse.
Og min egen blog? Jeg har famlet mig frem og ikke altid vidst, hvad jeg præcist skulle bruge den til. Bortset fra udstillingsvindue, naturligvis. Den er vel slet og ret det, den hedder: en logbog. En forlængelse af de notesbøger, jeg er så afhængig af. Optegnelser, måske krydret med et billede eller lidt poesi.
Jeg kan se, at nogen dumper forbi; det sker også at der ytres noget og der opstår en lille smule dynamik.
Indtil videre er det godt nok sådan.Jeg deler guldkorn fra andre blogs i min bloglæser her
b
fodbolden ruller
frem og tilbage i bilen
det hele dugger til
*
stormen stilner af
kort før jul
- to brødres gensyn
hm
Man har fået en dårlig anmeldelse. Hvad gør man?
- skynder sig at skrive om det på Facebook og Twitter for at få lidt sympati fra de søde læsere, man TRODS ALT har,
- går en tur med hunden, lytter til stilheden og til skaderne, der skratter,
- laver suppe, mens man spekulerer på om det at anmelderen er en, der udgiver sine digte på ispinde, EVENTUELT kunne være en af årsagerne til, at det der med haibun ikke rigtig er sivet ind,
- griner lidt, fordi man næsten kan FØLE, hvordan anmelderen har glædet sig til at fyre den af,
- husker sig selv på, at bogen findes, ergo er der NOGEN, der har troet på den, før de udgav den,
- skriver et autoterapeutisk indlæg på sin blog,
- tager cykelhjelm på og stiger på fartøjet igen; det er jo immervæk ens LIDENSKAB – OP AD BAKKE ALTID!
formiddagskontor
skriv en miniature
Lad os skrive en masse korte digte uden at kalde dem det der, I ved nok, og uden absolut at skulle bruge 17 stavelser. Skriv gerne færre. Arbejd i stedet med overraskelsesmoment, åndedrag, billedskabelse og lignende. Skriv et glimt.
1. februar vælger jeg det digt, jeg bedst kan lide.
Præmien er et eksemplar af “Galileos finger” (Jorinde & Joringel 2009)
tegning
Stadig frost.
Nyhederne brækker.
Jeg hæfter mig ved et kulsort skæg
og glatte, præcise holdninger.
Vi elsker sneen. Den dækker det grå
og alting trækkes skarpt op.
mellem
Birketræerne, som har vokset sig store uden for det store vinduesparti.
Et sted at løfte blikket mod under sangen. Når man kan den udenad.
En mellemting mellem en rumstation og et koncertflygel.
Vægtæppets ferske banalitet.
Juledag synger man de sværeste og
allersmukkeste salmer.
Jeg har en øm plet i halsen.
venter (blade)
Platantræerne i Rom. En gang i mellem vælter de eller smider en gren
på en bil. I hovedet på en eller anden. Nu har de smidt bladene.
De ligger på parkeringspladsen sammen med alle reklamerne, folk fjerner
fra vinduesviskerne og kaster fra sig.
Jeg køber et tidsskrift, mens jeg venter, “Poesia”.
Alda Merini som netop er død, på forsiden. Store grimme smykker
smerte, hjerte, en rest læbestift, stort vanvid.
Jeg får lyst til at stå ud af den her bil og sparke til bladene.
Men jeg gør det ikke, for hvis nu der er hundelorte gemt i dem.
“Hvis jeg skulle lave en collage af din kærlighed
ville jeg lave en tærskel af brændende kys
et ødelagt vindue
og en spurv som fløjter på balkonen
der var intet inde i vores kærlighed
der var bare et helt univers”
Alda Merini – 25. januar 2003
“Se dovessi fare un collage del tuo amore
metterei una soglia di baci ardenti
una finestra rotta
e un passero che canta sul balcone
non c’era niente dentro il nostro amore
c’era soltanto un intero universo”
erektion
Ok, jeg ledte bare efter noget om pumper og rør – og lod Google oversætte lidt:
optegnelser
“Anteckningsböcker jag fyllt med text, foton, teckningar, material till böcker. Tecken på att jag har varit någonstans, att jag har gjort någonting.
Livstecken till mig själv. Bevis.
Ju finare anteckningsböcker desto bättre bevis.” Bodil Malmsten
1 comment