det eneste der ikke står stille
… i dag er vinden. Den er voldsom, fra nord.
I går var bevægelsen i mine arme, der svømmede butterfly. Ud til siden som englevinger. Bagefter var der god plads i brystkassen og hovedet var tomt.
Desværre er det også tomt i dag.
Kirsten – du kan noget med ord, så man bliver helt åndeløs. På den svævende måde!