Papirdagbogen længe leve!
Den har smuk indbinding og læderryg. Den har ligget ensom i mere end et år. Så begyndte jeg at notere lidt i den for nogle dage siden. Jeg var træt af at blogge. Jeg var træt af datoer og kalendere, hurtige noter. Bims og forvirret.
Hold op, hvor var det dejligt at komme ned i pennens hastighed. Gøre sig lidt mere umage med skriften. Lade tankerne flyde langsomt. Først syntes jeg, der var alt for meget, der skulle indhentes. Men jeg startede et sted, og så kom det i en lind strøm. Min bedste skrivestund er faktisk, når jeg har slukket for pc’en sidst på eftermiddagen og sidder og glor ud i luften med en kop te, allerhelst udenfor. Så holder tankerne op med at svirre rundt mellem ingenting og altmuligt som en kursør fra link til link. Så kommer ideerne og mønstrene.
God idé…så kan du udgive den om et par år på Politikens Forlag under pseudonymet ‘Face Nerdmade’?
Åh – jeg ville ønske, at jeg var i stand til at føre dagbog. Har flere gange forsøgt. Men hver gang jeg nedfælder én tanke, kommer jeg blot til at tænke på, at jeg jo også kunne tænke anderledes om det, jeg tænker på. På den måde bliver det lidt omstændeligt.
Men digte bliver oftest skrevet i hånden her. Det giver en anden ro – og en anden rytme. Tid til fordybelse. Tid som må tages – opmærksomt.
huhh…det er hverken spaced eller nørdet, det jeg skriver…men det er godt at sætte skrivefarten ned til væltepeter-hastighed igen.
Ja, Tina, man er nødt til at bare lade det flyde, uden at bekymre sig om udfaldet. Jeg havde også i lang tid det klassiske problem: hvem skriver jeg dagbog for? Mine oldebørn, mig selv, til når jeg bliver berømt?
grace flirtmade
Ace Wordmade
base dirtspade
lazed hurthate
glazed furmaid
Jeg finder det problematisk at skrive dagbog – hyggeligt, nødvendigt, men problematisk. Derfor holder jeg hele tiden op – og starter så igen. Det er squ irriterende!
jeps, det er lige sådan, det er!
Jeg skal ærligt indrømme, at der er en del kærestesorg og den slags, når jeg læser dagbøgerne fra mine “unge dage”, men af og til støder jeg på en rejsebeskrivelse eller lillebitte observation midt i alt føleriet, så jeg selv bliver helt glædeligt overrasket.