De sidder i tog
Jeg sidder i et tog på vej mod den evige stad. Fra vinduet ser jeg: en meget lille mand med et stort slips. En ældre dværg med en stor hvid hat. Jeg ser en masse “p’er”, som jeg kunne have fotograferet og parkeret, hvis jeg havde haft kamera med. Jeg ser en sort kvinde i spraglet, traditionel afrikansk dragt – rosa og gult og gråt. Ved nærmere eftersyn ser jeg, at det grå mønster er billeder af pave-Ratzinger, som er printet på stoffet!!!!!! Jeg ser alle de store fåreflokke omkring Rom og et lille lam, der er kommet bagud.
Jeg har taget en digtsamling af Mark Haddon med til rejsen. Her er et citat fra digtet Poets:
“…They sit in trains
and pass through cotton towns at nightfall,
conscious of the shape of cranes
on the violet sky
and how the poured creamer
pleats and billows in their coffee,
and how both of these things
whisper, softly, ‘Death’.”
Mark Haddon
***
Næste dag læser jeg disse indlæg om digterollen.
Meget smukt dette citat, og ganske beskrivende!
Ja, og så faldt det sammen med, at jeg selv sad og så ud af togvinduet og funderede.