Gaetano står uden for restauranten, da vi kommer. Han hører vel nærmest til her. Hans hår er farvet helt sort. Sidst jeg så ham, var han blond. Håret er tyndt og tjavset, men på frisørmåden. Midt på den høje krop sidder en stor, kuglerund mave, kun lige dækket af den sorte rullekravetrøje. LÆS MERE…
Frokost i Nepi…igen
5. april 2008 · 6 Kommentarer
Kategorier: nepi
Tagged: kortprosa, litteratur, nepi, poesi
6 responses so far ↓
harning // 7. april 2008 at 07:54
Hvornår kommer bogen? For der MÅ altså komme en. Snart.
kjeldberg // 8. april 2008 at 12:48
Enig, enig, enig!
(Det er mums, det er. Chokolade med – chili. Og en smule blåsyre. Bare et strejf. Men så meget, at man når at bliver skidebange. Men smovser videre, for chokoladen er så forførende. Hun er farlig, hende Nørgaard.)
Kirsten Nørgaard // 8. april 2008 at 12:59
b.o. hansen // 9. april 2008 at 07:51
Ja, hun er lige netop så dejligt farlig. Hehe
Kirsten Nørgaard // 9. april 2008 at 16:15
øhh…jeg er simpelthen sådan en pæn pige…
b.o. hansen // 9. april 2008 at 23:03
not!