De udenlandske medier undrer sig såre over, at italienerne har kunnet vælge Berlusconi en gang til. De forsøger at forklare det med Berlusconis mediemonopoler. Men den teori var gyldig i 80′erne. Nu er den forældet. De udenlandske journalister kender ikke gennemsnitsitalieneren. Gennemsnitsitalieneren er træt af at betale skat og ikke få noget til gengæld. Gennemsnitsitalieneren er træt af veje, der ikke er repareret siden 2. Verdenskrig, af et skrantende hospitalsvæsen med udpræget brugerbetaling, af elendige skoler osv. Gennemsnitsitalieneren er træt af intellektuelle politikere, der aldrig har lavet andet i hele deres liv end at være politikere. I den situation er det nemt at falde for en “selfmade man”, der er blevet milliardær.
Berlusconi og gennemsnitsitalieneren
16. april 2008 · 2 Kommentarer
Kategorier: zibaldone
Tagged: italien, litteratur
2 responses so far ↓
silhuet // 16. april 2008 at 15:13
Det er muligvis nemt at falde for en “selfmade man”. Men jeg tvivler sgu på, at det er klogt…..
(og ja, jeg ved at det er let at være dumsmart på afstand, men manden virker altså dybt mistænkelig, selvfed og smådiktatorisk. Men igen: det er herfra, hvor jeg står)
Kirsten Nørgaard // 16. april 2008 at 16:00
Nej, jeg tilhører den del af “italienerne”
som hader Berlusconi, men analysen af italienernes motiv for at stemme på ham er ikke så enkel, som den fremstår i de udenlandske medier.