…nu med perspektivering…øh…
Og mens det således knirker og kribler i gazeboen, sidder jeg og læser artikler om stjernestøv og den slags.
Stærkt inspireret af Reflexioner om stjerner, kommer jeg i tanker om en gammel tekst, MEN i samme nu ser jeg mig selv nærmest sådan udefra…med næsten bukdahlske aversionsøjne: 44-årig (ikke ung, smart og håbefuld ), nærvedognæstendigter, for sent at bygge noget forfatterskab på og ovenikøbet bosiddende i italiensk idyl. Hvem tror jeg lige, jeg kan narre?
***************
Hubbles haibun
Sørgemyg har sendt laverne ned, efter det rodnet af tanker, jeg så omhyggeligt havde plejet. Det må ikke ske igen. Derfor har jeg sat mig herude. Med numsen på en kold stub. Syslen under mig. Mælkeis over mig. Kulden krummer mig til en kuglekomet. Rosetta fortsætter støt sin lange rejse.
At bore – hverken mere eller mindre – indtil kernen, måske røve en hemmelighed.
tavs og ihærdig
under de visne blade
- natrenovation
**************
Tags: digte, natrenovation, poesi, stjerner
2 05 2008 kl. 11:02 am
Ja, det dur ikke med de idyller. Italienske olivengårde, jyske skovhuse - det er noget værre noget.
Kan du ikke opfinde noget mafiasjov til den italienske adresse? Du har jo de der Armanibriller - hvis du nu anlægger en skummel mine til dem, så kunne det godt se lidt mafiøst ud - - måske …
Ellers, Kirsten, så er der ikke andet at gøre, også du MÅ hen i den lokale biograf med thekrus og natkjole. Det skal nok give et eller andet!
2 05 2008 kl. 11:07 am
Hæ, nu bliver vi nødt til at linke til det her igen:
http://stensamler.wordpress.com/2007/04/13/ser-jeg-skrivende-ud-i-den-her/
og her:
http://kjeldberg.wordpress.com/2007/04/10/stille-f%c3%b8r-en-bogstavelig-f%c3%b8dsel/
og her:
http://kjeldberg.wordpress.com/sprg-mig/#comment-2861
2 05 2008 kl. 11:08 am
Undergrund vil det jo under alle omstændigheder altid være, med mindre jeg får “an offer I can’t refuse”.
2 05 2008 kl. 4:07 pm
Hvem du tror, du kan narre?
Mig!
Hilsen en dedikeret fan der ser stort på idyl (er det forresten så galt?), næstenhed og natkjoler
2 05 2008 kl. 4:13 pm
Altså det med natkjolen ik’osse, det var lissom noget hende der Kjeldberg med det uskyldige udseende havde fundet på som et muligt led i sin egen markedsføring
…igen foranlediget af en anden forfatterindes meget sexede blog (hjælp, Kjeldberg, jeg kan ikke finde linket!)
2 05 2008 kl. 8:31 pm
Ja, siden Madam Kjeldberg først kom på den tanke, har jeg set hende for mig iført blomstret flonelsnatkjole, hjemmestrikket sjælevarmer og uldne sokker. I min forestilling slanger hun sig på en kun lettere uglet seng med en kop dampende marcipankakao i den ene hånd og den anden hvilende på en pude - diskret pegende mod værket Fred og ro, som ligger opslået ovenpå dynen.
Hvordan ser din natkjole ud, Kirsten? Jeg tror, at det er noget med en elegant, men diskret blondecreation. Du ligger ikke i dynerne, men vandrer i strandkanten med en oplyst aftenhimmel som baggrund. Og naturligvis løfter du op i natkjolen, så den danner en vugge, hvori du kan bære dine stenfund.
3 05 2008 kl. 6:37 am
hæ..faktisk er jeg mest til pyjamas eller t-shirt, men jeg kunne godt finde på at gå i noget flagrende langs en vandkant, og det med sten-vuggen er lige i top!
Billedet af Kjeldberg er ømt.
Den sexede blog, jeg hentydede til ovenfor er A.M. Vedsø Olesens - MEN ak og ve: hun har skiftet det sexede opera-banner ud med noget meget mere diskret og intellektuelt. Hvorfor mon?
http://amvo.smartlog.dk/
3 05 2008 kl. 9:16 am
Natkjoler, t-shirt eller silkechiffon….I mørket er alle katte grå
3 05 2008 kl. 10:02 am
Nemlig, men en pyjamas tager sig ikke så godt ud på en strand.
3 05 2008 kl. 12:33 pm
Okay, dér har du en pointe!