Septemberfest
“Og ja, det bliver en fest, når vi til september udgiver 12 fantastiske hæfter af Henning Mortensen, Viggo Madsen, Kirsten Nørgaard, Vagn Lundbye, David Læby, F.P. Jac, Mogens Bynkou Nielsen, Niels Hav, Annelise Nielsen, Karsten Bjarnholt, Erik Helger og Kemal Özer. Alle med omslag af Ingerlise Vikne IV“
jord
Og så er jeg ikke så glad
for at få jord
på hænderne, som man skulle
tro, men hvis jeg skal
kan jeg godt tage fat
og rykke til
tørre snot af en baby
hælde nogens urin
i et måleglas
mase en myre med en finger
hvis den er en spion
punktum
Har du nogen sinde set så lille
et dyr? Er det et dyr? Et insekt?
En plet der cirkler rundt
på papiret i solen, i bogen
om sorg. En lille sansning
der har revet sig løs, mindre end
punktum.
Fraklip 5
Det var en hjertesommer, nej det er løgn
det var sex og det var city og modenhedens milde magt
der tog overhånd, det var hybenhjertets kløpulver
nødderne i hegnet plukket for tidligt.
Bag mig, blød mig, jeg trasker langs kulørte streger
i lange gange, og kurven er tom.
det trækker i entréen
mit hoved er en knage, der hænger
en popsang og vifter